Kan mælkesyrebakterier og probiotika bruges til at forebygge eller behandle børneeksem?
Svaret er ikke helt enkelt, men i denne artikel har vi forsøgt at indsamle den viden, der findes om emnet for dermed at besvare spørgsmålet. I praksis har vi indsamlet resultaterne og konklusionerne af en del af de videnskabelige studier, der findes om emnet og oversat dem (frit) til dansk. På den måde får læseren et hurtigt indblik i studierne og har mulighed for selv at læse videre (bemærk at overskrifterne linker til de enkelte studier). Dette gør det lettere selv drage sine egne konklusioner.
Interessante studier
Effekten af probiotiske Lactobacillus-stammer hos børn med børneeksem (dansk studie)
Uddrag af resultat/konklusion: En kombination af L rhamnosus 19070-2 og L reuteri DSM 122460 var gavnligt i forhold til børneeksem. Virkningen var mere udtalt hos patienter med en positiv hudpriktest og øgede IgE-niveauer.
Effekten af Lactobacillus stammer hos børn med børneeksem (dansk studie)
Uddrag af resultat/konklusion: Brugen af probiotisk Lactobacillus (mælkesyrebakterier) gav forbedring i tilfælde med moderat til svær eksem, med forbehold for både subjektive evalueringer og eksemets omfang. Resultaterne var mest udtalte hos den allergiske gruppe.
Lactobacillus reuteri effect on atopic eczema in childhood
Uddrag af resultat/konklusion: Resultaterne indikerer, at Lactobacillus reuteri (mælkesyrebakterier) kan have en effekt på immunforsvaret og mindske de allergiske symptomer hos børn.
Children with atopic dermatitis show clinical improvement after Lactobacillus exposure
Uddrag af resultat/konklusion: Tilskud af en probiotisk blanding af LP og LF er forbundet med klinisk bedring hos børn med børneeksem.
Lactobacillus sakei WIKIM30 bedrer atopisk dermatitis-agtige hudlæsioner ved at inducere regulatoriske T-celler og ændre tarmfloraen hos mus
Uddrag af resultat/konklusion: Vores resultater viste at WIKIM30 stimulerer dannelsen af Tregs direkte ved at inducere tolerogeniske DC'ere eller indirekte ved at ændre tarmfloraen, så den undertrykker immunresponsen ved atopisk dermatitis. Disse resultater antyder, at indgivelse af WIKIM30 ændrer tarmfloraen, hvilket kan være en effektiv behandlingsstrategi ved børneeksem.
Lactobacillus plantarum IS-10506 tilskud mindskede SCORAD hos børn med børneeksem
Uddrag af resultat/konklusion: SCORAD og niveauerbe af IL-4, IFN-γ og IL-17 var betydeligt lavere i den probiotiske gruppe end i placebo-gruppen, mens IgE-niveauerne (Immunoglobulin E) ikke var ændret væsentligt. Foxp3+ til IL-10 – ratioen var betydeligt højere i den probiotiske gruppe end i placebo-gruppen. Tilskud af probiotikaen L. plantarum IS-10506 er en potentiel behandlingsmulighed for børn med børneeksem. Der er dog behov for større og længerevarede studier for at bekræfte den behandlingsmæssige effektivitet af L. plantarum IS-10506 ved børneeksem.
Effekten af Lactobacillus Reuteri plus D3-vitamin hos børn med børneeksem
Uddrag af resultat/konklusion: Forbedringer af SCORAD, D-vitamin, cathelicidin, tarmflora og barnets livskvalitet sammenlignet med udgangspunktet.
Probiotika og børneeksem: Et overblik
Uddrag af resultat/konklusion: Probiotika til forebyggelse eller behandling af børneeksem er et meget undervurderet forskningsområde og som et resultat heraf, findes der til dags dato ingen pålidelige beviser, der klart understøtter deres sikre anvendelse. På trods af de svage beviser, ordinerer et betragteligt antal behandlere probiotika til forebyggelse af eksem. Regelmæssig indgivelse af probiotika på daglig basis i en tidlig alder kan hjælpe med at forebygge eksemets opståen. Der er dog adskillige variabler – såsom brug af antibiotika, kost før og efter fødsel, fødselsmetode samt allergener i de hjemlige omgivelser – der kan påvirke koloniseringen af probiotiske stammer tidligt i livet. Uanset hvad, kan den kliniske indgivelse af probiotika blive mere udbredt, hvis de resterende spørgsmål besvares med kraftig evidens: Hvilken type probiotisk stamme skal benyttes? På hvilket tidspunkt i livet er probiotika mest effektive? Og vigtigst af alt; skal brugen af probiotika personaliseres? De nuværende analyser af probiotikas rolle i forhold til forebyggelse af børneeksem afslører, at en positiv virkning kan have en sammenhæng med den probiotiske stamme, der benyttes, men også indgivelsesmåden, tidspunktet, såvel som doseringen og varigheden af behandlingen. Disse usikkerheder skal dog klarlægges yderligere, før den forebyggende virkning af probiotika kan bekræftes i forhold til forebyggelse og/eller behandling af børneeksem.
Probiotika til behandling af børneeksem hos børn: Et systematisk overblik og meta-analyse af randomiserede kontrollerede studier
Uddrag af resultat/konklusion: Vores meta-analyse indikerede, at forskningen til dags dato ikke har tydeligt nok har vist, at probiotika er gavnlige for børn med børneeksem. Man bør dog være påpasselig med at generalisere vores resultater, idet de evaluerede populationer var heterogene. Randomiserede, kontrollerede studier af større karakter er nødvendige for at identificere de arter, doseringer og behandlingsvarigheder af probiotika, som er mest effektive til behandling af børneeksem hos børn.
Effekten af probiotika på forebyggelsen af børneeksem
Uddrag af resultat/konklusion: Adskillige meta-analyser og systematiske undersøgelser af studier har vist, at probiotika har gavnlige virkninger i forhold til forebyggelse af børneeksem, og især hos spædbørn der fik probiotika i den perinatale periode. Der er dog behov for yderligere studier af den optimale dosering, hvilke probiotiske stammer der er effektive, timingen og varigheden af tilskuddene, de additive/synergistiske virkninger mellem probiotika og præbiotika, og af hvilke patient populationer der vil have mest gavn af brugen af probiotika. Disse studier skal også undersøges nærmere. Selvom der findes substantielle beviser for, at probiotika kan bedre atopisk dermatits in vitro og hos dyr, er de kliniske forsøg på mennesker mere komplicerede. Klarlæggelsen af probiotikas virkninger og virkemåder er vanskelig pga. variationen af resultaterne, der stammer fra studierne af mennesker. Derfor mangler man fortsat at bevise den mekanisme, der er involveret i probiotikas forebyggende virkning på mennesket samt probiotikas langvarige virkninger på immunforsvar under udvikling.
SCORAD
SCORAD (“SCORing Atopic Dermatitis”) er et klinisk værktøj til at vurdere sværhedsgraden (dvs. omfanget og intensiteten) af børneeksem så objektivt som muligt.
Du kan læse mere om SCORAD her.
Hvilke probiotika skal jeg vælge?
Du finder en god og overskuelig oversigt over de forskellige probiotiske kosttilskud her:
I oversigten kan du også se hvilke probiotika, der egner sig til børn.