Børneeksem.dk - Find de bedste produkter mod sygdommen her

På boerneeksem.dk kan du læse om en lang række af de produkter, der kan anvendes ved børneeksem. Du har mulighed for, at:

Læse andre brugeres erfaringer med produkterne
Dele dine egne erfaringer med produkterne
Bedømme produkterne vha. et karaktersystem

Formålet med hjemmesiden er at skabe en samling af rigtige menneskers erfaringer med de forskellige produkter, der i dag anvendes mod børneeksem.

Hvad er børneeksem?

Børneeksem er en almindelig hudsygdom hos børn, der i sjældne tilfælde også kan forekomme hos voksne. Sygdommen kaldes også atopisk dermatitis eller atopisk eksem, og gik tidligere under navnet Besnier prurigo.

På denne side bruges de to første udtryk på følgende måde; børneeksem bruges, når der er tale om børnepatienter, og atopisk dermatitis bruges, når der er tale om voksenpatienter. Dette er mest for at variere sproget, idet der som nævnt er tale om nøjagtigt samme sygdom.

Børneeksem opstår oftest i barnets første leveår. I denne periode viser eksemet sig som tørre, skællende pletter på huden. Pletterne forekommer typisk i hovedbunden og ansigtet, hvilket ofte inkluderer panden og især kinderne.

Uanset hvor børneeksem forekommer på kroppen, medfører det megen kløe. Det ses ofte, at babyer gnubber huden mod sengetøj, tæpper o.lign. for at lindre kløen. Større børn klør sig, hvilket kan føre til infektioner. Hos børn i alle aldre kan kløen være så intens, at barnet har søvnbesvær eller slet ikke kan sove.

Fordi børneeksem kan være en langvarig sygdom, er det vigtigt at pleje huden. Behandling og god hudpleje kan afhjælpe meget af ubehagen.

Billeder af børneeksem

Alle billeder stammer fra Wikipedia

Symptomer

Der er en stor variation i symptomerne på atopisk dermatitis blandt patienterne. Et meget typisk symptombillede er periodiske udbrud, hvor de fleste patienter har inflammeret, rød – og undertiden væskende – pletter på huden. Ind i mellem udbruddene kan huden fremstå normal eller være ramt af kronisk eksem med tør, fortykket og kløende områder (lichenisering).

Der findes imidlertid flere faktorer, der kan påvirke den måde, eksemet fremstår på og hvordan det føles. Almindelige faktorer inkluderer:

Tilstedeværelsen af en infektion eller en anden hudsygdom
De cremer der anvendes til hudpleje og behandling af eksemet
Patients etniske oprindelse
Patientens alder

Som nævnt har alderen betydning, idet symptomerne på atopisk dermatitis forskellige hos henholdsvis babyer, børn og voksne. I det følgende gennemgår vi de symptomer, der normalt optræder i hver aldersgruppe.

Babyer

Atopisk dermatitis kan opstå i en meget tidlig alder. Det er udsædvanligt at sygdommen optræder før 4 måneders alderen, men i sjældne tilfælde kan det ske, at sygdommen opstår hos babyer, som er ned til 2 – 3 måneder gamle.

Hos en baby vil følgende symptomer typisk optræde:

Et eksem der opstår pludseligt og:
- gør huden tør, skællende og kløende.
- udvikler sig i hovedbunden og ansigtet, og især på kinderne (kinderne er ofte det første sted, eksemet udvikles – det kan dog forekomme på andre dele af kroppen).
- i nogle tilfælde rammer strækkesiderne af armene og benene
- kan ophæve, og efterfølgende blive væskende.
- medføre kløe, der kommer og går.
Gnubben af huden mod sengetøj, tæpper og andre ting for at lindre kløen.
Søvnbesvær.
Hudinfektioner (disse er almindelige pga. barnets gnubben og kløen).

Hos babyer der er under 1 år gamle, er eksemet ofte vidtspredt. Herudover er huden ofte tør, skællende og rød med små strækmærker, der skabes af babyens skarpe negle.

Forældrene bekymrer sig ofte om, at barnet vil få børneeksem i bleområdet, men dette sker kun sjældent. Dette skyldes, at huden i bleområdet normalt er for fugtig til, at børneeksemet kan udvikle sig der. Bleområdet er fugtigt, fordi bleerne holder på fugten. Ligesom andre babyer kan babyer med børneeksem dog også udvikle bleeksem, hvis våde eller beskidte bleer bliver siddende for længe.

Småbørn

Efterhånden som børn begynder at bevæge sig mere omkring, bliver eksemet mere fortykket og koncentreret i specifikke områder. Småbørn klør intenst og eksemet kan se meget “råt” og ubehageligt ud. Børneeksem er generelt værst blandt børn i 2 – 4 års alderen.

Når børneeksem opstår hos børn fra 1½ – 2 års alderen, har barnet ofte følgende symptomer:

Efterhånden som barnet bliver ældre vil eksemet normalt optræde i bøjefurerne i knæhaserne og albuerne, men også i håndleddene, anklerne og halsen. Det kan også ramme kønsdelene.
Huden i de ramte områder kan blive fortykket pga. den konstante kløen, kradsen og gnubben.

Fortykket hud kan klø, selvom børneeksemet ikke er i udbrud.

Skolebørn

Når børn i skolealderen (6 år og frem til puberteten) får børneeksem, opstår det ofte i leddenes bøjefurer fremfor på de ydre dele af leddene. Hos et barn i skolealderen vil symptomerne på børneeksem ofte være følgende:

Eksemet opstår ofte i knæhaserne eller bøjefuren ved albuen. Andre hyppigt ramte områder er hovedbunden, øjenlågene, øreflipperne, halsen, håndleddene, albuerne, knæene, anklerne og/eller hudfolden mellem endeballerne og benene.
Mange børn udvikler små ringformede eksempletter (på størrelse med en mønt) spredt udover kroppen. Pletterne er tørre, røde og kløende, og kan forveksles med ringorm (en svampeinfektion).
Nogle udvikler tilbagevendende, kløende blister på håndfladerne, fingrene og ind i mellem også fødderne.
I de fleste tilfælde bedres eksemet med tiden og det kan forsvinde helt, når barnet bliver teenager, men hudens barrierefunktion bliver aldrig helt normal.
Kløende, skællende pletter, der hvor eksemet har været.

Voksne

Voksne får sjældent atopisk dermatitis. De fleste patienter (90%) får sygdommen før 5 års alderen. Omkring halvdelen (50%) af de patienter, der får atopisk dermatitis i barndommen, fortsætter med at have symptomer i voksenlivet.

Når en voksen har atopisk dermatitis, er symptomerne ofte anderledes end hos børn. Eksemet er generelt mere tørt og fortykket end hos børn. Symptomerne kan desuden være meget forskellig fra patient til patient.

Hos en voksen ses det typisk, at atopisk dermatitis:

forekommer i hudfolderne i albuerne, knæhaserne eller nakken.
er vedvarende i specifikke områder, som ofte kan være hænderne, øjenlågene, bøjefurerne, brystvorterne eller alle disse områder.
dækker meget af kroppen.
kan være særligt fremtrædende i nakken og ansigtet.
kan være markant værre omkring øjnene end på resten af kroppen
kan forårsage meget tør hud
kan forårsage konstant kløe
kan medføre skællende hud (mere skællende end hos børn)
kan føre til hudinfektioner (det er ofte infektion med stafylokokker, som kan være tilbagevendende og desuden kan forværrre eksemet – herudover ses også infektioner med herpes simplex, som kan blive svære)
kan være en af de vigtigste bidragende faktorer ved udvikling af kontakteksem (dette gælder især på hænder, der ofte er i kontakt med vand, rengøringsmidler og/eller opløsningsmidler)

Hvis sygdommen varer ved i flere år, kan huden i nogle områder fortykkes og blive mørkere eller lysere end på resten af kroppen. Fortykket hud kan klø konstant.

Voksne der har haft børneeksem som børn, og ikke længere har sygdommen, kan have følgende symptomer:

Ekstrem tør hud
Hud, der nemt irriteres
Håndeksem
Øjenproblemer (eksem på øjenlågene, grå stær)

Med tiden kan den hud, der er ramt af atopisk eksem:

Blive knoppet, så det ligner, at man har permanent gåsehud.
Blive lysere eller mørkere.
Fortykkes, og blive mere læder-agtig (fordi den beskytter sig selv mod den konstante kløen).
Udvikle knuder (kun på den fortykkede hud).
Klø konstant (kun den fortykkede hud).

Forværring af symptomudbrud

Hvis man forsøger at identificere de udløsende faktorer (“triggers”) til symptomudbruddene ved atopisk dermatitis, bør man være opmærksom på, at et udbrud kan forekomme et stykke tid efter eksponering for den udløsende faktor.

Selvom de udløsende faktorer kan variere fra person til person, er de mest almindelige følgende:

Tør hud, som ofte er skrøbelig, skøllende, ru og stram
Kemiske irritanter, hvilket ofte er hverdagsprodukter såsom håndsæbe, kropssæbe, opvaskesæbe, shampoo, vaskemiddel, skyllemiddel, rengøringsmidler m.fl.)
Stress
Varme og kolde temperaturer samt sved
Bakterier i omgivelserne (stafylokokker, herpes, svamp m.fl.)
Allergener (pollen, husstøvmider m.fl.)
Hormoner (udbrud kan ske i forbindelse med hormonelle udsving – dette gælder især kvinder)

Forekomst af atopisk dermatitis

Atopisk dermatitis er den mest almindelige form for dermatitis (dermatitis er et generelt udtryk for inflammation i huden, som samtidig betegner en gruppe af sygdomme – andre former for dermatitis er bl.a. kontakteksem, seboroisk eksem, fotodermatitis m.fl.).

På verdensplan rammer børneeksem 10 – 20% af alle børn, mens omtrent 1 – 10% af alle voksne rammes. Sygdommen optræder hos alle mennesker uanset hudfarve.

Størstedelen af alle tilfælde af atopisk dermatitis (70%) opstår før barnet fylder 5 år. Voksne rammes sjældent af sygdommen. Under 10% udvikler den som voksne.

Atopisk dermatitis er i dag en meget mere almindelig sygdom end for 30 år siden. Dermatologerne ved ikke, hvad grunden er hertil. Man ved, at nogle børn har en større risiko for at få børneeksem end andre. Man mener, at følgende faktorer øger risikoen for børneeksem hos børn:

Familiemedlemmer med atopisk dermatitis, astma eller høfeber: Har barnets moder eller fader atopisk dermatitis? Har en af forældrene astma eller høfeber? Den vigtigste risikofaktor for, at et barn får børneeksem, er at en af de nævnte sygdomme findes i barnets familie. Hvis en eller begge forældre har atopisk dermatitis, øger dette markant risikoen for, at barnet får børneeksem. Hvis den ene forælder har en af de tre sygdommme, er risikoen for at barnet får en af sygdommene ca. 50%. Nogle børn får alle tre sygdomme. Astma og/eller høfeber opstår hos ca. 1/3 af alle børn og unge med børneeksem. Astma og høfeber opstår typisk før man fylder 30 år og varer ofte hele livet.
Levested: At bo i et udviklet land, en by eller i et koldt klima – hvilket er tilfældet for de fleste danskere – synes at øge risikoen for, at barnet udvikler børneeksem. Byer der er meget forurenede, synes at øge risikoen yderligere. Et eksempel kan være børn fra Jamaica; jamaicanske børn der bor London, har betydeligt højere risiko for at udvikle børneeksem end jamaicanske børn på Jamaica.
Studiet var ledet af Jacob Pontoppidan Thyssen, der er overlæge på Gentofte Hospital og i dag betragtes som en “eksem-ekspert“.
Køn: Kvinder har generelt en lidt højere risiko for at få atopisk dermatitis end mænd.
Moderens alder ved barnets fødsel: Når moderen føder sit barn sent i sin fødedygtige alder, øger dette risikoen for, at barnet får børneeksem.
Social klasse: Atopisk dermatitis synes at være mere almindeligt forekommende i højere sociale klasser end i de lavere.
Hunde i hjemmet: Et dansk studie fra 2016 fra forskningscentret COPSAC (Copenhagen Studies on Asthma in Childhood) har vist, at risikoen for at udvikle børneeksem falder signifikant, jo flere hunde der er i hjemmet, såfremt barnets moder har astma. Studiet viste også at faderens status ikke påvirker risikoen for børneeksem. Det indikerede også, at effekten måske allerede opstår, mens barnet ligger i moderens mave eller måske under fødslen, og at der derfor er tale om en “mor-effekt”. Man ved fra andre studier, at kvinder med hund har en anden vaginal bakterieflora end kvinder uden hund, og at det – i kombination med resultaterne fra studiet – indikerer, at hundens effekt på det tidlige bakteriemiljø allerede inden fødslen har indflydelse på barnets immunforsvar (1).
Hårdt vand: Et dansk studie fra 2017 har vist, at vores drikkevands hårdhedsgrad kan påvirke risikoen for at børn får børneeksem. Jo hårdere vandet er, jo højere er risikoen for, at der udvikles børneeksem. Tager man udgangspunkt i Danmark, betyder dette, at risiko for børneeksem er højere blandt børn, der fødes i f.eks. København end børn i Vestjylland. Der er dog nogle usikkerheder forbundet med studiet, heriblandt at der ikke er taget højde for om børnene er flyttet mod øst eller vest inden for de første 18 måneder, samt at studiet ikke viser, om hårdt vand påvirker forekomsten af svære eller mildere tilfælde af børneeksem (2).

Jo hårdere vandet er, jo større er risikoen for at børn får børneeksem — Kilde: Prevalence of atopic dermatitis in infants by domestic water hardness and season of birth: Cohort study

Risikoen for børneeksem er markant højere i områder med hårdt drikkevand. Jo hårdere vandet er, jo højere er riskoen for, at man får børneeksem: “for hver gang, man går en grad op i hårdhed, stiger risikoen for at få eksem inden for de første 18 levemåneder med 5 procent” har “eksemprofessoren” Jacob Pontoppidan Thyssen udtalt. Årsagen til forskellene i det danske drikkevands hårdhedsgrad, skyldes store lokale forskelle i den danske undergrund, som blev skabt af gletsjere under den sidste istid.

Årsager til atopisk dermatitis

Der forskes fortsat meget i årsagerne til atopisk dermatitis. Indtil videre ved man følgende om sygdommen:

Smitte: Atopisk dermatitis smitter ikke.
Arvelighed: Hvis man får atopisk dermatitis, har man som regel familiemedlemmer, der har eller har haft atopisk dermatitis, astma eller høfeber. Genetik har med andre ord indflydelse på, om man får sygdommen eller ej.
- Børn har en højere risiko for at udvikle børneeksem, hvis en eller begge forældre har atopisk dermatitis, astma og/eller høfeber.
- Omkring halvdelen (50%) af alle patienter med svær atopisk dermatitis (dvs. hvor eksemet dækker større områder af kroppen eller hvor symptomerne er meget generende) vil udvikle astma, og omkring totredjedele (66%) vil udvikle høfeber.

Sammenhængen mellem atopisk dermatitis, astma og høfeber er endnu uklar, men på engelsk betegnes patienter med tendens til disse sygdomme undertiden som patienter med atopisk atopisk tendens (atopic tendency) eller atopisk disposition på fagsprog.

Et studie har vist, at 80% af alle patienter med atopisk dermatitis har forhøjet IgE, mens 20% ikke har det. IgE er antistof, der normalt findes i lav koncentration i blodet. Ved allergi og parasitinfektioner stiger koncentrationen af dette antistof.

Noget forskning har i øvrigt vist, at mennesker med eksem – og især atopisk dermatitis – har en mutation i det gen, der er ansvarlig for at producere filaggrin. Denne mutation findes hos ca. 50% af patienterne med moderat til svær atopisk dermatitis, mens den kun findes hos ca. 10% af den øvrige befolkning. Filaggrin er et protein, der hjælper vores kroppe til at opretholde en sund, beskyttende barriere i det øverste hudlag (hudens barrierefunktion). Når kroppen ikke producerer tilstrækkelige mængder filaggrin, kan den ikke bygge eller opretholde en stærk barrierefunktion i huden. Andre konsekvenser er, at huden bliver dårligere til at holde på fugt samt at bakterier, virus o.lign. får lettere ved at trænge ind. Dette er forklaringen på, at atopisk hud er meget tør og let modtagelig over for infektioner.

Kan bestemte fødevarer forårsage atopisk dermatitis?

Nej, fødevarer kan ikke forårsage atopisk dermatitis, men nogle studier påpeger, at fødevareallergier sandsynligvis kan forværre børneeksem hos børn. I tillæg til dette bør det nævnes, at børn med børneeksem ofte har allergi over for de fødevarer, som kan sandsynligvis kan forværre sygdommen. Eksempler herpå er mælk, mælkeprodukter, nødder og skaldyr.

Et studie har konkluderet, at fødevareallergi kun påvirker børneeksemen hos omkring 35% af alle børn med børneeksem. Herudover nævnes det, at 75% af alle fødevare-inducerede tilfælde af atopisk dermatitis skyldes mælk, æg, hvede, soja og jordnødder (3).

Det anbefales altid, at man taler med sin dermatolog om fødevarer og allergier, inden man begynder at frasortere dem fra barnets kost. Nogle fødevarer er meget vigtige for barnets vækst og udvikling, og må derfor ikke være fraværende i kosten.

Der forskes som nævnt fortsat i årsagerne til atopisk dermatitis. Sygdommens meget komplekse natur gør, at forskerne i dag mener, at der er mange faktorer, der skal interagere, for at sygdommen kan opstå. Disse faktorer inkluderer vores genetik og levested, men også den måde hvorpå vores immunforsvar fungerer, defekter i hudens barrierefunktion (hvilket gør huden mere følsom over for sæbe og andre kontaktirritanter) vejret, temperaturen og andre uspecifikke udløsende faktorer (“triggers”).

Diagnose

Det første skridt i at stille en diagnose, er at hudlægen (en dermatolog) undersøger barnets hud for udslæt ved at se på den. En erfaren hudlæge kan som regel altid stille diagnosen ved blot at se på udslættet. Hvis ikke det er åbenlyst, kan hudlægen stille spørgsmål for at prøve at finde ud af, om barnets hud klør. Dermatologen vil også prøve at finde ud af, om der er familiemedlemmer – som er genetisk beslægtede med barnet – der har atopisk dermatitis, astma eller høfeber, fordi dette kan støtte diagnosen. Oplysninger om tendenser til en eller flere af de tre sygdomme i familien, er meget hjælpsomme i forhold til diagnosen.

I nogle tilfælde vil dermatologen anvende en såkaldt lappetest for teste for kontaktallergi (kontakteksem). I denne test udsættes huden for små mængder af forskellige stoffer, som er kendte for at kunne give kontaktallergi.

Behandling

Man kan ikke kurere atopisk dermatitis, men sygdommen kan i et vist omfang kontrolleres. Behandlingen er vigtig, fordi den kan:

forhindre den atopiske eksem i at forværres
berolige huden, samt lindre smerte og kløe
mindske følelsesmæssig stress
forebygge infektioner
stoppe huden i at blive fortykket (fortykket hud klør ofte konstant – selv når den atopiske dermatitis ikke er i udbrud)

Udgangspunktet i behandlingen er i mange tilfælde en behandlingsplan, som udarbejdes af en hudlæge og typisk inkluderer medicin, hudpleje og livsstilsændringer. Hudpleje og livsstilsændringer kan forhindre nogle eksemudbrud. Herudover findes der også en del tips og råd, der kan hjælpe patienterne til bedre at håndtere sygdommen. Selvom det for nogle kan virke vanskeligt eller ligefrem belastende at skulle følge alle disse råd og ændre på dagligdagen, kan det gøre en stor forskel at følge en klar plan.

Når hudlægen udarbejder planen, er den specielt sammensat til patientens behov. Medicin og andre behandlingsmuligheder vil blive ordineret efter behov for at:

kontrollere kløen
mindske hudinflammationen
forebygge og behandle infektioner
løsne og fjerne skæl
forebygge og mindske dannelsen af nye skællede pletter

I praksis anvender man især medicinske cremer og salver (især binyrebarkhormoncreme) samt fugtighedsgivende cremer og salver til behandling af atopisk dermatitis.

Herudover kan man anvende:

Immunmodulerende salver og cremer (pimecrolimus og tacrolimus)
Sol- og lysbehandling (dog mest til voksne, i mindre grad til børn og slet ikke til småbørn eller babyer pga. risiko for hudkræft og tidlig ælding af huden (4)).
Biologisk behandling (meget specifikt virkende kemisk producerede lægemidler, der normalt kun anvendes i de sværeste tilfælde af atopisk dermatitis (5)).

Infektioner kan behandles med kombinationspræparater, der både indeholder bakteriedræbende midler og binyrebarkhormon. Alternativt kan patienten behandles med kaliumpermanganat-bade (“røde bade”) eller afvaskes med klorhexidinsæbe.

Selvom det normalt frarådes, kan man i ekstreme tilfælde anvende steroider, der påvirker systemet som helhed (6).

Hvad kan man selv gøre?

Udover at følge hudlægens anbefalinger nøje, kan man gøre følgende:

Lære sine udløsende faktorer (“triggers”) at kende.
Implementere en fast, dagligt rutine for badning og hudpleje.
Holde øje med tegn på infektioner på huden (smerte, rødme, varmefølelse og pudfyldte blærer).
Gå i blødt tøj, der tillader huden at ånde og klør (undgå f.esk. uld).
Fjerne almindelige hverdagsprodukter der kan medføre allergi fra hjemmet.
Se evt. også vores tips og råd om børneeksem/atopisk dermatitis her.

Vigtigheden af at man følger lægens anvisninger, kan ikke understreges nok. Selvom man føler, at en creme, salve el.lign. ikke virker, bør man altid holde sig til sin behandlingsplan. Eventuelle ændringer i planen bør altid foregå i samråd med hudlægen.

Fremtidsudsigter

Studier har vist, at børneeksem der udvikler sig hos babyer eller småbørn, har en tendens til at bedres med tiden. Hos nogle børn forsvinder sygdommen helt ved 2 års alderen.

Omkring halvdelen (50%) af alle børn med børneeksem, vil fortsat have atopisk eksem som voksne. Den gode nyhed er, at atopisk dermatitis ofte bliver mildere med alderen.

Man kan aldrig vide, om atopisk dermatitis vil forsvinde eller blive en livsvarig sygdom, og det er også umuligt at forudsige, om eksemet vil forbedres af sig selv eller ej. Sensitiv hud varer ved hele livet.

Dette gør behandlingen meget vigtig. Behandlingen kan stoppe den atopiske dermatitis i at blive værre. Herudover kan behandlingen mindske den ubehag, sygdommen medfører.

I en metaanalyse, der inkluderede mere end 110.000 patienter fra 15 forskellige lande, kunne man konkludere, at 20% af børnene med børneeksem fortsat havde vedvarende atopisk eksem 8 år senere. Under 5% havde vedvarende atopisk dermatitis 20 år senere. Børn der udviklede børneeksem før 2 års alderen havde betydeligt lavere risiko for vedvarende atopisk dermatitis end dem, der udviklede sygdommen senere i barndommen eller i teenageårene (7).

I nogle erhverv såsom landbrug, rengøring, frisører mv. eksponeres huden for visse irritanter og eventuelt også allergener, der kan være med til at forværre atopisk dermatitis. Hvis man har atopisk dermatitis, anbefales det, at man holder dette in mente, når man skal foretage sine karrierevalg. Det er normalt nemmere, at vælge en mere passende karriere fra starten end at skulle ændre den senere.

Kilder og referencer

I teksterne her på siden er der af og til linket direkte til en kilde (det gælder især ved specifikke videnskabelige studier).

Herudover har vi vores øvrige kilder og referencer samt links til videre læsning om atopisk dermatitis, som alle findes her:

US National Library of Medicine National Institutes of Health:

Børneeksem (atopisk dermatitis)